Et årti med PLANT

Tænk at et par kaktusser, to søstre og en barndomsveninde og en bunke grønne idéer kunne vokse til… ja, det her!
På 10 år er vi gået fra at være en lille unik kaktusbutik fyldt af torne og jord under neglene til at skabe PLANT universet, der har base i Jægersborggade og en webshop der sender planter til hele landet. Fra den grønne butik stræber vi efter at inspirere til at leve æstetisk med grønne planter, vi laver samarbejder med keramikere og kunstnere og skaber også plantedesigns til virksomheder, som vi selv beundrer. Vi arbejder hver dag på at gøre PLANT til noget særligt og noget af det bedste vi ved, er at håndplukke sjældne og unikke planter og dele dem med jer.
Over de sidste 10 år har vi vist de nyeste tendenser indenfor indendørs planter. Vi har rejst rundt i Europa for at finde de helt sjældne planter og i Danmark fået opbygget samarbejder med de allerbedste gartnere, som i dag udgør fundamentet for PLANT. Som søstre og veninder har vi sammen udviklet vores fælles vision for PLANT, og er dybt taknemmelige for vores team af dygtige medarbejder der har været med os.
Mens planterne har groet sig store på gartneriet og vi har vækstet vores forretning er vores lille familie også blevet udvidet med tilsammen 9 børn.
Det har været vildt. Rodet. Smukt. Hårdt. Og helt ærligt? Det bedste vi kunne drømme om.
Vi elsker stadig at stå op hver dag og skabe grønne rammer midt i byen. Vi ville ikke eksistere uden jeres lokale støtte og gode vibes, der giver vores arbejdsliv mening.
Tak for 10 år – vi glæder os allerede til de næste.
Kærlig hilsner
Gro, Cille & Maja