Fri fragt med GLS over 399 DKK

Vi sender dag til dag.

Vi har mange danskavlede planter. Se dem her.

Valuta

ficus elastica gummitræ gummifigen

Gummitræet, ficus elastica, har sin oprindelse i det sydlige Asien og Sydøastsien. I naturen vokser de sig til kæmpe store træer, men som stueplanter bliver de højest 2-3 meter høje. 

Gummitræets navn henleder til at planten før i tiden blev brugt til gummiproduktion. Bladene er læderagtige, blanke og mørkegrønne med en lysere underside. Bladskederne, altså det som omslutter nye blade, er røde og visner bort når bladet har foldet sig ud. Gummitræet kommer i mange forskellige variationer, fra spidse til runde blade og fra mørkegrønne til hvidbrogede sorter.

Pasning af Gummitræ

Gummitræet trives bedst i masser af lys, men kan også tåle en mere skyggefuld vokseplads. Da vil den bare vokse langsommere, og bladene vil blive mindre. Står planten på en meget lys placering, bør den skærmes for mange timers direkte sol om sommeren. Gummitræet trives fint i almindelig pottemuld, men du kan også blande lidt perlite i jorden, for at gøre mulden ekstra luftig. Derudover kan du også overbruse planten med jævne mellemrum eller spraye bladene med vand med en forstøver for at holde luftfugtigheden oppe. Det elsker den nemlig. Lad jorden tørre let op i mellem hver vanding. Om vinteren vandes mere sparsomt.

Om vinteren er det ikke ualmindeligt at gummitræer taber blade. Dette vil ofte skyldes for lidt lys. Så hvis du oplever bladfald, bør du flytte planten tættere på et vindue. Når det bliver forår vil planten igen skyde med nye blade, når lyset vender tilbage.

Planten kan stiklingeformeres ved topstiklinger eller ved luftaflægning. Luftaflægning er en formeringsmetode, hvor man får en gren til at sætte rødder. Derfor er denne metode også især god til stueplanter, som ficus petiolaris. Skær et stykke af barken af hele vejen rundt om stammen, og fold forsigtigt fugtigt mos rundt omkring. Bind derefter plastik omkring stænglen og mosset, og hold det evt fast med elastikker eller snor, så det forbliver på.

Barkens funktion er blandt andet at transportere vand fra rødderne op til planten, men fordi du har skåret barken af, tvinger du planten til at hente vand fra mosset. Derfor vil planten over tid, udvikle rødder direkte på stammen. Indtil planten har udviklet rødder, hvilket normalt tager 2-4 uger, passer du planten, som du plejer. Når planten har sat tilpas mange rødder, kan du skære grenen/stiklingen fri fra moderplanten, og plante den.

Ficus elastica variegata gummifigen

Foto af Tiia Pakk fra Pexels

Gummitræ

Photo by Scott Webb on Unsplash

Skriv en kommentar

Bemærk venligst at, kommentarer skal godkendes inden de vises