Danskavlede planter håndplukket på gartnerriet

Fri fragt med GLS over 499 DKK

Vi sender dag til dag.

Valuta

Bregner er noget helt særligt. Med deres bløde, frodige blade og elegante udtryk tilfører de ro, dybde og naturlig stemning til både hjem og kontor. Selvom de har ry for at være sarte, kan de sagtens trives, hvis man forstår deres behov.

Her får du en enkel guide til, hvordan du passer og plejer dine bregner.

Lys
Undgå direkte sol

Bregner vokser naturligt på skovbunden, hvor de får filtreret lys gennem trækronerne.

Det betyder:
- De trives bedst i indirekte lys
- De kan klare halvskygge
- Undgå direkte sol, som kan svide bladene

Et øst- eller nordvendt vindue er ofte ideelt. Har du kun meget lys, kan du placere bregnen lidt inde i rummet.

Vanding 
Jorden må ikke tørre ud

Bregner elsker fugt -  men ikke at soppe i vand.

Gode råd:
- Hold jorden let fugtig hele tiden
- Vand, når det øverste jordlag begynder at føles tørt
- Undgå at jorden tørrer helt ud
- Tøm underskålen, så rødderne ikke står i vand

Et godt tip er at bruge en potte med drænhul og en veldrænet, men fugtighedsbevarende jord som vores Grow Blend 

Luftfugtighed
Det er ofte her, det kan går galt. Mange hjem har tør luft, især om vinteren og det kan give brune, tørre bladspidser.

Sådan øger du luftfugtigheden:
Spray planten let med vand en gang imellem
Stil den i badeværelset (hvis der er lys nok)

Gødning 

I vækstsæsonen (forår og sommer) kan du give:
Flydende gødning, Bio Grow hver 3–4 uge
Halv styrke er ofte nok

Om efteråret og vinteren har bregnen ikke brug for gødning.

Beskæring og pleje
Fjern tørre eller brune blade ved at klippe dem helt nede ved basis
Drej planten jævnligt, så den vokser jævnt
Ompotning kan ske hvert 1–2 år, hvis rødderne fylder potten

Hjælp til typiske problemer

Brune bladspidser?
-  Ofte for tør luft.

Gule blade?
Typisk for meget vand eller dårlig dræning.

Slappe blade?
Jorden kan være for tør.

Se hele vores store smukke sortiment af bregner her


Skriv en kommentar

Bemærk venligst at, kommentarer skal godkendes inden de vises