Danskavlede planter håndplukket på gartnerriet

Fri fragt med GLS over 499 DKK

Vi sender dag til dag.

Valuta

Paletblad - Coleus 

Paletblade er lidt af en crowd pleaser. De bringer farve ind i rummet på en måde, de færreste planter kan - fra dybe bordeaux til neonlime og vilde mønstre, der næsten ikke føles ægte.

Og det bedste? De er ikke særligt svære at passe

Coleus Lys = Farve 

Hvis dine paletblade skal se rigtige ud (du ved – intense og levende), så er lys afgørende.

- Masser af indirekte lys = skarpe farver
- For lidt lys = kedelig, ranglet plante
- For hård sol = blege eller brændte blade

Tænk lyst, men ikke bagende.

Vanding. 

Paletblade vil gerne have vand - bare ikke for meget på én gang.

- Hold jorden let fugtig
- Lad toppen tørre lidt ud mellem vandinger
- Hænger bladene? vand med det samme (de kommer sig hurtigt igen)

Paletblade er kendt for at være lidt dramatiske, men tilgivende.

Tilklipning

Hvis du ikke klipper din paletblad, går den fra cool til kaotisk ret hurtigt.

Til gengæld: jo mere du klipper, jo federe bliver den.

- Klip over et bladpar
- Gør det ofte
- Vær ikke forsigtig -  den elsker det

Resultat: en tæt, busket plante i stedet for en lang pind.

Lav nemt stiklinger af dit paletblad

Alt det du klipper af? Det er potentielle nye planter.

- Smid stiklinger i vand
- Vent 1–2 uger, så vil du se rødder. 
- Plant den ud i en potte. 


Se hele vores sortiment af Paletblade her. 

Skriv en kommentar

Bemærk venligst at, kommentarer skal godkendes inden de vises