JULEN 2024 - Køb dine julegaver i dag og byt frem til den 20 januar 2025

Fri fragt med GLS over 399 DKK

Vi sender dag til dag.

Valuta

 


Palmebegonie (Begonia carolineifolia) er en skøn begonie sort fra det sydlige Mexico og nordlige Mellemamerika. Planten har en stammelignende stængel og en kroget vækst, der gør den anderledes fra andre begonier. Dens palmeformed blade er årsagen til hvorfor den også bliver kaldt for palmebegonie. Planten blomstrer sen vinter - tidligt forår, og får smukke lyserøde blomster. De dufter ikke, men holder derimod længe ad gangen. 

Pasning af Begonia carolineifolia

Som mange andre begonier, trives palmebegonie i masser af lys. Dog skal planten skærmes for mange timers direkte sol om sommeren. Begonia trives bedst, når jorden får lov at tørre ud mellem vandingerne. Bland gerne lidt perlite i pottemulden for at gøre jorden bedre drænet. Om sommeren, hvis den står lyst, skal planten have rigeligt med vand, dog uden at drukne rødderne. Om vinteren bør du være særlig opmærksom på varme radiatorer, da begonia bestemt ikke kan lide den tørre varme. Det vil give tørre bladspidser. 

Begonia planter rammes ofte af svampesygdomme, som meldug, især ved meget stillestående luft. Det bedste middel mod sygdomme er forebyggelse. Den rette mængde lys, næring og vand er med til at styrke plantens immunforsvar. Du kan også bruge Leaf Coat fra Bio Bizz, som beskytter mod temperatursvingninger og skadelige svampeangreb. Leaf coat lægger sig som en beskyttende hinde på bladet, som samtidig tillader planten at ånde og absorbere lys.

Hvis du synes din Begonia carolineifolia er blevet lidt ranglet at se på, kan du sagtens skære den ned, og planten vil skyde igen. I forbindelse med beskæring kan du bruge topskuddene til stiklingeformering. Sørg for hvert skud har 2 blade på. Sæt enten stiklingen i vand eller plant den direkte i jord. Temperaturen bør være omkring 20-22 grader, og jorden skal holdes fugtig, indtil planten har udviklet rødder. Du kan med fordel sætte en plastikpose over potten for at holde på luftfugtigheden.

Du kan købe vores danskavlede Begonia carolineifolia i to størrelser her

Palmebegonie

Skriv en kommentar

Bemærk venligst at, kommentarer skal godkendes inden de vises