Værkstedsbesøg @ Birkerød Pottemageri
På besøg hos Birkerød Pottemageri – se hvordan Pottemagerens Krukker bliver skabt
Vi har haft den spændende oplevelse at besøge værkstedet hos Birkerød Pottemageri, hvor vi mødte keramikeren Henrik, der står bag de smukke nye krukker til PLANT: Pottemagerens Krukker. På dette hyggelige værksted skaber Henrik hver eneste krukke i hånden, med en dedikation og kærlighed til håndværket, der er sjælden at finde i dag.
Henrik arbejder med stentøj og anvender naturlige materialer for at skabe hver enkelt krukke. En særlig detalje ved Pottemagerens Krukker er den rå, strukturerede overflade, der opnås ved brug af sort lava. Vi fik lov til at se hele processen – fra formgivningen af leret til den endelige brænding i ovnen. Resultatet er krukker, der ikke kun er smukke at se på, men også utroligt funktionelle og dine planter vil elske en ægte Pottemager krukke :)
Pottemagerens Krukke er perfekt til både store og små planter. Det robuste stentøj og med drønhul og underskål gør det krukken meget velegnet til dine indendørs planter. Hver krukke er unik, da de er skabt i hånden og bærer præg af Henriks dygtige håndværk og kreative vision.
Birkerød Pottemagerri har eksisterent siden 1976 og i en tid præget af masseproduktion skiller Henrik fra Birkerød Pottemageri sig ud. Henriks har rødder i dansk keramiktradition og herfra skaber de smukke stentøjskrukker og lertøjprodukter, der både er funktionelle og æstetiske.
Hos PLANT forhandler vi et udvalg af Birkerød Pottemageris unikke krukker som vi kalder Pottemagerens Krukke som kommer i fire forskellige størrelser. Se hele udvalget på vores webshop eller i vores butik på Jægersborggde.