Fri fragt med GLS over 399 DKK

Vi sender dag til dag.

Vi har mange danskavlede planter. Se dem her.

Valuta

I dette blogpost har vi samlet en masse inspiration til hvordan du kan indrette dig med planter. Planter behøves nemlig ikke kun at stå i vindueskarmen. Tænk fx gerne planter ind i flere højder, så nogle står på gulvet, andre i reolen og nogle hænger ned fra loftet. På den måde skaber du et mere harmonisk udtryk i din planteindretning.

Dog er det altid vigtigt at tænke over om planternes placering også stemmer overens med hvordan de trives bedst. Så planter der tåler mere skygge, kan hænge længere inde i rummet, og omvendt planter som har brug for meget lys, står tættest vinduerne. 

Nederst i indlægget har vi samlet vores 3 bedste tips til hvordan du indretter dig med planter i dit hjem.

planteindretning

Fotokredit: @thelittlebotanist
planteindretning thelittlebotanist
Fotokredit: @thelittlebotanist

planteindretning

planteindretning

Udnyt højden i dit hjem og brug hængekrukker og planteophæng til dine planter. Det er også med til at skabe junglestemning i dit hjem. Nemme hængeplanter er planter som guldranke (epipremnum aureum) og måneskin (scindapsus pictus). 

Lav en plantehylde

Saml dine planter på en eller flere hylder og skab en grøn og frodig væg - en såkaldt "plantshelfie", som også er et yderst populært hashtag på Instagram. Du kan enten mixe forskellige slags planter, som både hænger og vokser opad. Eller brug kun hængeplanter for at skabe et "grønt gardin" som fx over din seng eller sofa. På webshoppen finder du også et bredt udvalg af krukker til at matche dine grønne planter.

planteindretning

På dette billede hjemme hos Cille fra Plant København har hun udstillet alle sine smukke planter på både hylder og øverst på skænken. I blandt set ses krukker som stabel krukken fra Lars Rank, Julie krukken og Hoff krukken fra Bergs Potter samt Panther krukken fra Quail Ceramics.

planteindretning

planteindretning thelittlebotanist

Fotokredit: @thelittlebotanist

planteindretning

planteindretning

Fotokredit: @thelittlebotanist

3 tips til hvordan du indretter dig med planter

  • Vælg planter som passer til dit hjem i forhold til lys. Er dit hjem mørkt, så vælg planter som er skyggetolerante, kommer der derimod masser af lys ind, er den en god ide at vælge planter som tåler meget sol. 
  • Tænk planter i flere højder: gulvplanter, planter på hylder og i reoler og planter hængende ned fra loftet. Det skaber et harmonisk udtryk og ægte 'junglevibes'.
  • Sæt dine planter i små grupperinger for at skabe et grønt hjørne eller en grøn væg. Det kan give noget mere "plante-volumen" i din indretning, og planterne nyder godt af den højere luftfugtighed ved at stå tættere sammen.

 

Find flere krukker, planteophæng og andre accessories
til dine planter på webshoppen.

Kommentarer

Sinne:

Det kunne være super fedt at få en liste eller et forslag til hvilke planter der kan stå med lidt, mellem eller meget sol. Og undervisning i hvordan visse planter/plantetyper skal passes.

Skriv en kommentar

Bemærk venligst at, kommentarer skal godkendes inden de vises