Fri fragt med GLS over 399 DKK

Vi sender dag til dag.

Vi har mange danskavlede planter. Se dem her.

Valuta

Sådan får du planterne til at overleve vinteren

 

Efteråret er over os og det betyder at mange af vores planter ikke længere vokser nær så meget. Og når vi kommer længere hen på året, går væksten hos nogle planter helt i stå. 

Det sker, fordi planters vækst uløseligt hænger sammen med lyset. Lys er nemlig planternes primære energikilde. Udover at lyset svinder mere og mere ind om vinteren, så sker der også det, at vi tænder for vores radiatorer. Det gør vores stuer tørre og varme. 

På grund af denne ændring i vores indeklima får du her nogle grønne tips til hvordan du får planterne til overleve de mørke måneder.

Undgå tørre bladspidser med en humidifier

Ryk planter væk fra radiatorerne og brug en humidifier til at øge luftfugtigheden omkring dine planter. Den meget varme og tørre luft fra radiatorer, kan nemlig give tørre bladspidser og i værste fald give skader dine planters blade, hvis de står for tæt på. 

humidifier

Sørg for at dine planter får nok lys

Flyt dine planter tættere på vinduerne, så de får deres lysbehov opfyldt. For hver meter du rykker en plante væk fra vinduet halveres lysintensiteten. Er dine vindueskarme allerede fyldt op, kan du investere i en vækstlampe eller vækstpære i stedet. På den måde sikre du at dine planter får tilstrækkeligt med lys i de mørke vintermåneder.

vækstpære


Beskyt planterne mod kulde

Står dine planter tæt på et vindue, der trækker, så kan du med fordel bruge Leaf Coat. Leaf Coat er lavet af naturligt latex, som lægger sig som en hinde på bladet og beskytter mod kulden. Den beskyttende hinde tillader planten at ånde og absorbere lys, og beskytter i op til 2 uger, hvorefter den nedbrydes.

leaf coat

Leaf Coat, 129 kr.

Juster vandingen

Når lyset svinder ind, er der også mange planter, som skal vandes mindre. Det kan derfor være en god idé at bruge en fugtmåler, så du ikke kommer til at overvande. En fugtmåler er især god til de lidt større planter, hvor jorden stadig kan være våd omkring rødderne, men tør øverst oppe. 

SusteeSUSTEE, 55 kr.

Flere gode plante-tips

  • Minimér gødning. Da mange af planterne ikke vokser så meget om vinteren, er deres næringsbehov heller ikke så stort. Du behøver derfor ikke at gøde dine planter om vinteren. Viser din plante derimod stadig tegn på vækst, kan du godt fortsætte med at gøde vinteren igennem.

  • Mange kaktusser har det bedst med at stå lidt køligere henover vinteren, så det kan være en god idé at rokere lidt rundt på nogle af planterne, hvis det er muligt.

  • Vent med at beskære dine planter til foråret. Der er ikke som sådan nogle regler for hvornår du bør beskære dine planter. Men du vil højest sandsynlig opnå størst succes, hvis du beskærer dine planter, når de er i vækst.

  • Vær ekstra obs på dine gulvplanter, hvis du har gulvvarme. Gulvvarme får nemlig lynhurtigt gulvplanter til at tørre ud. Så det kan være en god idé at være ekstra opmærksom på om dine gulvplanter mangler vand.

    Skriv en kommentar

    Bemærk venligst at, kommentarer skal godkendes inden de vises