Fri fragt med GLS over 399 DKK

Vi sender dag til dag.

Vi har mange danskavlede planter. Se dem her.

Valuta

Planteplateauer

Emma Heegaard er uddannet designer fra Det Kongelige Akademi, og står bag vores nye finurlige Planteplateau. Emma arbejder bredt inden for designfeltet, men har en særlig kærlighed til form, farver og materialer, som også kommer til udtryk i hendes designs. Emmas keramiske univers er organisk og legende, og så arbejder hun løbende på at udvide sin horisont og færdigheder inden for keramikkens verden. For eksempel har Emma rejst en del i Japan og blandt andet været assistent og underviser på en keramikskole i Mashiko. 

Emma Heegard
Emma Heegaard
Planteplateauer


Med Planteplateau har Emma skabt et helt unikt og skulpturelt håndværk, som hun håber kan bidrage til de små glæder. Inspirationen har hun hentet fra naturen primært fra svampe: “Svampe vokser op ad og ud ad, og har på den måde nogle af de samme formmæssige egenskaber som et plateau. Derudover er de organiske og levende, ligesom de planter der skal bo på dem. Jeg kan godt lide ideen om at forsøge at fastholde det dynamiske i en statisk form. Derudover måtte kollektionen, ligesom svampe, gerne være en familie som har ligheder men også er forskellige og sin egen hver især.”

Hvert Planteplateau er lavet af to meget forskellige lertyper, som Emma har blandet sammen; en meget fin og ren hvid lertype samt en mere grov grå lertype med chamotte, som er små korn af brændt ler. Mødet mellem de to lertyper er med til at understrege det organiske udtryk, men uden at det larmer for meget. Og samtidig giver det plads til både krukken og planten. 

Planteplateau koster 365 kr.

Emmas tilgang til designprosessen er præget af leg, og for Emma er keramikken et eksperimenterende frirum, hvor der er plads til at være intuitiv og til at  eksperimetere: Keramikken er for mig et eksperimenterende frirum, hvor der er plads til at være intuitiv og lege. Denne tilgang bruger jeg ofte som led i min designproces, også når jeg arbejder med mere klassisk produktdesign i andre materialer. Processen er en blanding af undersøge og finde inspiration, lave skitser både i tegning og ler og at prøve forskellige formsprog og udtryk af - processen fra ide til produkt er aldrig kronologisk.”

Find Planteplateau og andet håndlavet keramik i vores nye produkt-kategori Håndlavet keramik

Emma Heegaard

Emma Heegaard

Skriv en kommentar

Bemærk venligst at, kommentarer skal godkendes inden de vises